Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden og din købsoplevelse. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies. Læs mere
Overvejer du at investere i en sølvkæde, så er kvaliteten af materialet og håndværket afgørende. Hos Guldsmykket stræber vi altid efter at kunne tilbyde sølvkæder af højeste kvalitet. Mange af vores kæder er fremstillet af 925 sterlingsølv, hvilket betyder, at de indeholder 92,5% rent sølv og 7,5% er andre metaller, som blandt andet forbedrer holdbarheden og styrken. Dette gør blandt andet, at sølvkæderne er ekstra modstandsdygtige over for daglig slid og bevægelse.
Når du bestiller en sølvkæde fra Guldsmykket, kan du have tillid til, at du får et smykke, der vil bevare sin skønhed og glans i mange år fremover. Sølvkæderne er nemlig omhyggeligt forarbejdet for at sikre, at hver eneste led er solidt og kan holde i mange år.
Sølvkæder er kendt for deres tidløse skønhed og alsidighed. Deres enkle design gør dem nemlig perfekte til enhver lejlighed, hvad enten det er til hverdagsbrug eller specielle øjeblikke, der skal huskes for evigt. I vores sortiment finder du et bredt udvalg af klassiske sølvkæder i forskellige stilarter og tykkelser, så du kan finde det helt perfekte match til netop dig.
Ankerkæden, også kendt som mariner kæden, er et af de mest populære valg inden for sølvkæder. Den har en elegant og enkel struktur med små ovale links, der giver en subtil glans til ethvert outfit. Kuglekæden er en anden klassisk favorit med dens runde, kugleformede led, der tilføjer en ekstra dimension til kædens udseende. Snake kæden har en snoet og smidig struktur, der giver et sofistikeret look, som let kan bæres alene uden yderligere accessories.
Hvor lang skal en sølvkæde være?
Længden på din sølvkæde afhænger af din personlige præference og det ønskede udseende. En kortere kæde, typisk 40-45 cm, vil sidde tættere på halsen og fremhæve dit ansigt og kraveben. Dette er ideelt til at vise et vedhæng eller tilføje elegance til en halsudskæring.
En længere sølvkæde, som f.eks. 50-60 cm, giver et mere afslappet look. Den er velegnet til f.eks flere kæder, hvis du ønsker at gøre det lidt anderledes. Men når alt kommer til alt, så er det helt og aldeles op til dig selv, hvilken længde du ønsker på din halskæde.
Du kan med fordel se vores størrelses guide omkring længder på halskæder.
Pleje af din sølvkæde:
Sølvkæder er blandt de mest populære smykker blandt både mænd og kvinder. Det betyder for mange, at den oftest bruges dagligt – og er det tilfældet, bliver kæden let poleret af din hud eller tøj i løbet af dagen. Anderledes forholder det sig dog for sølvet, der ikke er i berøring med hverken huden eller tøjet.
Sølv bliver nemlig mørkt med tiden, da det oxiderer, når det kommer i kontakt med ilt og andre stoffer i luften. Ligeledes kan din kæde opsamle snavs, hudfedt, sæberester, creme mellem leddene.
Så ønsker du, at din kæde skal stå som ny, så er det nødvendigt at rense og polere den en gang imellem. Har du brugt din kæde gennem lang tid, uden at den er blevet renset og poleret, vil du helt sikkert blive positivt overrasket over forskellen.
Se vores udførlige smykkepleje guides her og se udvalget af vores mange plejeprodukter
Vi hjælper dig på vej
Har du spørgsmål til valg af den rette sølvkæde, er du altid mere end velkommen til at kontakte os. Du kan kontakte os på salg@guldsmykket.dk eller +45 32 12 25 51, og så hjælper vi dig med at finde præcis det, du ønsker.